En gravsten kan fortælle meget om den afdøde, og ikke mindst som pårørende, har vi brug for at mindes.
Der er mange måder, at vise, hvem afdøde var, og før i tiden brugte man især symboler på gravstenen, som kunne symbolisere afdødes arbejde eller interesse. F.eks. kunne en rytter have en indgraveret en hest i gravstenen, en skorstensfejer havde måske en skorsten indgraveret, og et barn kunne have en bamse eller en rangle på sin gravsten.
Det kan man stadig gøre, men nu er der også mulighed for at uddybe med både tekst og billeder, hvem det er vi mindes, når vi står ved gravstedet. Det kan vi nemlig gøre med et efterskrift på en QR-kode, som placeres på gravstedet. Et efterskrift som kan være lige som man vil have det; en historie, et digt, et billede, et stykke musik, eller en kombination af forskellige muligheder.
Kirkegården bliver ofte brugt som et sted til en god spadseretur. Og hvor tit sker det ikke, at vi spørger os selv, hvem der ligger bag de forskellige gravsten? Det kan være en man måske kender fra bybilledet, eller en hvor efternavnet lyder bekendt - og "er han mon i familie med..?"
Med QR-koder, kan afdødes historie fortælles øjeblikkeligt, og pludselig forekommer dem der gemmer sig under gravstenene ikke så anonyme mere, men som personer der har levet et liv, og personer som vi gerne vil mindes.
Praesent tempor orcisedw libero in condimentu dictum auguevel the urnavarius tincidun aliquam eleifend in erocurabiur a purus antews vtaligula pellentesque posuere tincidunt faucibus posuere a orcusce vehicula semper.